Afdeling Bispebjerg Bakke
Bebyggelsen er opført i 1959 ved Lersøparken tæt ved Tagensvej og Tuborgvej og består af to seks-etagers svalegangshuse med elevatorer. Der er udført facaderenovering af ejendommen i 2 etaper, henholdsvis i 2004 og 2006.
I 2009 er sammenlagt flere lejligheder til store nyrenoverede lejligheder på 106-119 m2.
Der er vaskeri og selskabslokale i ejendommen og fælles haveanlæg mellem blokkene. Der er afmærkede parkeringspladser forbeholdt beboerne og mulighed for leje af garage.
Der er installeret fællesantenneanlæg i boligerne med kabel TV samt mulighed for valg mellem tre forskellige TV-pakker og mulighed for internetadgang (webspeed).
Beboerne i afdelingen har besluttet, at der ikke må holdes husdyr.