![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Forsiden | Boligopskrivning | Ventetider | Kontakt Almenbo |
Er et boliggarantibevis aktuelt for dig?Et boliggarantibevis kan være interessant for dig, hvis du er i en af følgende situationer:
Du overvejer at opsige din bolig for at flytte i et fast parforhold. Du er pensionist/efterlønsmodtager og vil gerne flytte i sommerhus med fast adresse der. Du står for en udstationering i forbindelse med dit job og overvejer derfor at opsige din bolig. Et boliggarantibevis er en aftale, som nuværende beboere kan indgå med den enkelte boligorganisation. Garantien giver sikkerhed for, at man i 3 år efter en fraflytning vil kunne vende tilbage til en anden almen bolig. Tilbuddet gælder:
Fortryder man flytningen – og gør brug af boliggarantibeviset – vil man få en tilsvarende bolig som den, man sagde op. Garantien er gældende i 3 år. Personen får i papirudgave et boliggarantibevis. Ordningen er godkendt af Staten og er med i Lov om almene boliger. Hvad omfatter garantien? Det garantibevis man har købt sig til, giver ret til at få tilbudt en tilsvarende bolig, som den man flyttede fra. Med en ”tilsvarende” bolig menes
Gør man brug af boliggarantibeviset, skal personen tilbydes den første ledige bolig i boligorganisationen, som matcher den bolig, man flyttede fra. Det vil sige, at personen vil gå forud for både den kommunale anvisningsret og den interne venteliste. Der gælder nogle undtagelser En ledig bolig, der er særligt velegnet for ældre eller handicappede, skal først tilbydes ældre eller handicappede fra den interne venteliste. Det vil sikkert ske, at det ikke er muligt at anvise en helt tilsvarende bolig. I disse tilfælde vil personen stadig få tilbudt den første ledige bolig, der så tæt som overhovedet muligt svarer til den tidligere. Der gives højst 2 tilbud om en anden bolig i boligorganisationen. Herefter er boliggarantibeviset ugyldigt. Bemærkninger til ovennævnte Det skal dokumenteres, at der flyttes ind i den anviste bolig. Denne dokumentation skal ske senest en måned efter, at boligen er til rådighed. Overlades brugen af den anviste bolig til andre, eller sker der ulovlig fremleje, vil lejemålet straks blive ophævet. Anvendes boliggarantibeviset ikke i garantiperioden, gives der tilbud om at blive overført til den almindelige venteliste med en 3 års anciennitet. Boliggarantibeviset er personligt, det vil sige, at det ikke kan overdrages til andre. Ved dødsfald af ægtefælde eller samlever kan boliggarantibeviset dog overføres. Misbrug, som forsøg på overdragelse samt manglende dokumentation for ind- og fraflytning vil medføre, at beviset bortfalder. Det koster 1.000 kr. at få et boliggarantibevis, hvoraf 300 kr. tilfalder boligorganisationen og 700 kr. tilfalder administrationen. |

Boligorganisationen Lundebjerggård
Boligorganisationen for Hospitalssygeplejersker i København
Er et boliggarantibevis aktuelt for dig?